Valg af dykkerudstyr

Har du en båd, så har du det bedste udgangspunkt for at komme i gang med at udforske havet under overfladen. Men hvilket udstyr har du behov for, hvad er godt at have, og hvad skal du være opmærksom på, når du vælger dykkerudstyr til dine kommende eventyr? Få svar på alle dine spørgsmål i vores artikel om valg af dykkerudstyr nedenfor.

Kom godt i gang med et dykkercertifikat og et begyndersæt

Som ny dykker kan det være svært at finde ud af, hvad du har behov for, og hvad der er godt at investere i, når du gerne vil i gang med at dykke og ønsker at gøre det så sikkert som muligt. Dykning kan give dig helt fantastiske oplevelser, men uden den fornødne respekt, kendskab og udstyr kan det hurtigt blive farligt. Et dykkercertifikat er derfor et must.

 

Har du taget et dykkercertifikat, og ønsker du at investere i dit eget udstyr, så vil du nok opleve, at dykkerudstyr kan være lidt af en jungle at finde rundt i. Der findes kort sagt forskelligt udstyr med lignende funktionalitet, og derudover kaldes det samme udstyr nogle gange for forskellige ting. Den bedste måde at komme i gang som ny dukker er derfor ofte et begyndersæt, da du her får det hele i én samlet pakke. Begyndersæt fås i forskellige prisklasser, men regn med at investere ca. 10.000 kr. Du kan se udvalgte begyndersæt her.

 

Et begyndersæt indeholder normalt følgende udstyr, som du kan læse mere om nedenfor:

Dykkerdragt:

En dykkerdragt hjælper dig med at holde varmen, når du dykker, og beskytter dig samtidig mod solens stråler under vandet. Den fås som både våd- og tørdragt, men våddragten er klart det mest udbredte herhjemme – primært fordi den er billigere.

Våddragter er fremstillet  i neopren og fås i forskellige tykkelser, der giver dig forskellige grader af isolering. Dykker du mest herhjemme, så er en våddragt på 5 mm et godt udgangspunkt. Herhjemme er det mest almindeligt med lange ærmer og ben, men våddragter fås også med korte ærmer og ben. Langærmede dragter kaldes også for streamer og kortærmede dragter for shorty. Tørdragter anvendes normalt kun, når der dykkes i meget koldt vand og under mere ekstreme forhold end, hvad nybegyndere normalt kommer ud for.

Se udvalgte dykkerdragter nedenfor.

Dykkervest:

BCD-vest, BC-vest eller buoyancy control device – kært barn har mange navne, men de refererer alle til det samme, nemlig en dykkervest. Med en dykkervest regulerer du din opdrift, og kontrol herover er helt central for, at du ligger godt og stabilt i vandet, når du dykker. Derudover er vesten også nødvendig i forhold til at fastgøre dykkerflasken på din ryg, men du kan også fastgøre ekstraudstyr såsom lygte, kniv og kompas til vesten.

Se udvalgte dykkerveste nedenfor.

Dykkerflaske:

Dykkerflasker fås som single eller double, men som nybegynder vil det være en single-flaske, du skal have fat i. Denne fås i tre forskellige størrelser: 10, 12 og 15 liter. De fås både i stål- og aluminiumstanke. Ved alutanke kan størrelserne variere ift. ovennævnte størrelser. Dykkerflasker leveres inkl. ventil til fastgørelse af regulator. Her er det vigtigt, at du vælger den rigtige kobling til dit behov. Vi anbefaler DIN kobling, da det er det mest sikre.

Se udvalgte dykkerflasker nedenfor.

Blybælte:

Før i tiden var det mere udbredt med et regulært blybælte, da bæltet i dag er integreret som del af dykkervesten. Der er dog stadig dykkere, der foretrækker et regulært blybælte, og til alle dem findes der selvfølgelig også blybælter med forskellig vægt og i forskellige størrelser.

Dykkermaske:

At kunne se godt under vandet er vigtigt både i forhold til oplevelsen og din sikkerhed. En dykkermaske af god kvalitet er derfor altid en god investering. Priser på dykkermasker varierer meget, og det samme gør pasformen og kvaliteten. Sørg derfor altid for at prøve din dykkermaske på, inden du køber. Og køber du på nettet, har du jo normalt returret.

Se udvalgte dykkermasker nedenfor.

Snorkel og svømmefødder:

Snorkel og svømmefødder er en vigtig del af dykkerudstyret. Med en snorkel kan du spare på ilt fra flasken, når du ligger i vandoverfladen. Derudover fungerer den også som ekstra sikkerhedsudstyr, hvis du fx har brug for at svømme langt. Det samme gør sig gældende for svømmefødderne, der både sikrer fremdrift og giver dig god stabilitet, når du ligger i vandet.

Se snorkler og svømmefødder nedenfor.

Regulator:

Regulatoren er måske den vigtigste del af dit dykkerudstyr, da den lader dig trække vejret under vand. En regulator består af første trin, andet trin og en alternativ luftkilde.

Første trin monteres direkte på iltflasken, mens andet trin har et mundstykke. De to dele er forbundet med en slange. Derudover har en regulator altid en alternativ luftkilde (et yderligere andet trin), der giver ekstra sikkerhed, hvis din dykkermakker skulle komme i problemer. Af samme grund kaldes den også ofte for octopus eller buddy regulator.

Se udvalgte regulatorer nedenfor.

Dykkercomputer:

Din dykkercomputer er næsten lige så vigtig som regulatoren, idet den giver dig overblikket over dit udstyrs livsvigtige funktioner. En dykkercomputer inkluderer et manometer, der lader dig se, hvor meget ilt du har tilbage i flasken. Derudover vil du kunne finde andre vigtige oplysninger i din dykkercomputer, fx dybde, temperatur, opstigningshastighed m.m.

Jo dyrere dykkercomputeren er, jo flere funktioner har den normalt.

Se udvalgte dykkercomputere nedenfor.

Ekstraudstyr:

Ovenstående dykkerudstyr er det mest basale sikkerhedsudstyr, som du SKAL have, når du dykker. Derudover findes der en række dykker-tilbehør, der kan være godt at have. Det kunne fx være en god dykkerkniv, lygte, dykkerbøje, bøjle til sikkerhedsudstyr, undervandskamera m.m. Det er kun fantasien og dit budget, der sætter grænser.

Se udvalgt ekstraudstyr nedenfor.

God fornøjelse under havets overflade

Dykning er en fantastisk hobby, der både bringer dig tæt på naturen og giver dig indblik i en verden, der ellers er utilgængelig for os mennesker. Alfa og omega er dog sikkerheden. Med et dykkercertifikat, eventuelle opfrisknings-lektioner og ovennævnt dykkerudstyr er du godt klædt på til at gøre dine kommende dykkerture til uforglemmelige og ikke mindst sikre oplevelser.

God fornøjelse!

Bedøm artiklen
[Total: 1 Gennemsnit: 5]