Holder du også af at være ude på bølgen blå i længere perioder af gangen, så ved du, at det nogle gange kan gå hurtigt med at få afladet bådens batteri. Netop denne problemstilling er der imidlertid flere forskellige løsninger på. Du kan enten vælge at investere i et større eller flere batterier, eller også kan du tænke grønt og investere i vedvarende energi. Og er der noget, som du næsten altid finder på havet, så er det vind. Af samme grund er vindmøller til båden også yderst populære. Læs med i vores artikel om vindmøller til båden her på siden.

 

Mange gode grunde til at investere i en vindmølle til båden

Hvis vi vil blive ved med at kunne nyde havet og naturen, så skal vi passe på den, mens vi kan. Af samme grund er det også godt at tænke grønt, når der er mulighed for det. Vindenergi er grøn energi, der kan produceres uden skadelige udledninger. Samtidig er vind, særligt ude på havet, en vedvarende ressource, som der næsten altid er adgang til. Det giver derfor rigtig god mening at investere i en vindmølle til båden, når du gerne vil tænke grønt.

Meget vindenergi til få penge

Virksomheder som SilentWind og Rutland Windpower har i årevis arbejdet på at udvikle ekstremt kompakte vindmøller med en høj ydeevne. Og i takt med at teknologien er blevet mere tilgængeligt med årene, er det også blevet muligt at skrue ned for prisen. Prisen for en lille vindmølle til båden ligger typisk på omkring 4.000 kr. Ønsker du imidlertid en vindmølle med en større ydeevne, så kommer du langt med et budet på 7-12.000 kr. En stor vindmølle på båden er normalt tilstrækkelig til at holde instrumenter og batterier opladt og funktionelle.

12, 24 eller 48V

Vindmøller til båden kan operere med forskellig spænding – 12, 24 eller 48V. Typisk kan vindmøller til båden anvendes med 12-24V eller med 24-48V. Vær sikker på, at du tjekker, hvilken spænding vindmøllen kan anvendes med, så den er kompatibel med dit system.
Hvor meget strøm kan en vindmølle producere?

Hvordan en vindmølle på båden performer, afhænger i høj grad af dens placering. Det er derfor vigtigt, at vindmøllen placeres så højt og så åbent som muligt, da det giver de bedste forudsætninger for at opfange så meget vind som muligt. Der er stor forskel mellem vind på land og på åbent hav, men også her vil der altid være mere vind og mindre turbulens i højden. Et godt og stabilt sted at placere en vindmølle er på gelænderet i agterstævnen.

Du vil oftest kunne finde vindmøllens output i produktbeskrivelsen. Outputtet beskrives normalt som x antal watt ved en given vindhastighed. Det er dog ikke alle producenter, der angiver, under hvilke forhold outputtet er blevet testet. Og da du sjældent eller aldrig vil opnå præcis de samme forhold, så vil du hellere aldrig kunne regne 100% med outputtet.

Skab et overblik over dit behov

Når det så er sagt, så giver produktbeskrivelsen dig en indikation af, hvad du kan forvente. Men husk at størst ikke nødvendigvis er bedst. I stedet skal du skabe et overblik over dit behov, inden du køber. Her er det vigtigt at klarlægge, hvor mange timer i døgnet du vil bruge strøm fra vindmøllen, samt hvor mange watt du har behov for, du bruger mest strøm.

Med udgangspunkt i disse to nøgletal vil du kunne vælge den rette vindmølle til dit behov.

Montering af vindmøllen på båden

Montering af vindmøllen vil variere alt efter model. Men generelt vil den skulle monteres på en mast med to skråstøtter. Skråstøtterne fastgøres til søgelænderet i agter. Mast og skråstøtter købes separat, og der medfølger normalt beslag til støtterne. Du skal dog være sikker på, at du køber en mast, der er kompatibel med netop din vindmølle.

Følg altid monteringsvejledningen nøje for at opnå det bedste resultat.

Det gode selvforsynende liv på vandet

En vindmølle til båden er en investering, som du med sikkerhed vil blive glad for i længden. Den kan i mange tilfælde gøre dig selvforsynende med strøm, og det bidrager til følelsen af frihed og uafhængighed ude på vandet. Samtidig er en vindmølle en investering i grøn energi og dermed også i miljøret, men det er også en investering, der vil tjene sig hjem i længden.

Vi håber, at du har fundet svar på dine spørgsmål om indkøb af vindmølle til båden og ønsker dig god fornøjelse og mange fantastiske oplevelser ude på bølgen blå.

Bedøm artiklen
[Total: 1 Gennemsnit: 5]