Køb billige oppustelige redningsveste - Fra 219 DKK

Sejlsport er en fantastisk hobby med unikke oplevelser, men det er også en sport, der forudsætter, at du har dit sikkerhedsudstyr i orden. Og når vi taler sikkerhedsudstyr til sejlsport, så er redningsveste til alle bådens passagerer det vigtigste overhovedet.

Men hvilke redningsveste findes der? Hvilke veste skal du vælge? Og hvad er reglerne på området? Du får svar på dine spørgsmål i vores artikel om valg af redningsveste her på siden.

Hvilke typer redningsveste findes der?

Der findes groft sagt tre forskellige typer: almindelige redningsveste, svømmeveste og oppustelige redningsveste. Den almindelige redningsvest er utvivlsomt det sikreste valg, men den klassiske orange redningsvest er ikke det mest komfortable at have på, hvorfor mange sejlere også foretrækker en af de andre to typer. Fordelen ved en almindelig vest er, at den har en krave, der kan være med til at holde dig i live, hvis du skulle blive bevidstløs.

Find redningsveste

Svømmevesten giver dig den største bevægelsesfrihed, men den løfter dig ikke tilstrækkeligt, hvis du skulle blive bevidstløs. Svømmeveste anvendes typisk til vandsport omkring båden. En oppustelig vest byder derimod på et godt miks af sikkerhed og bevægelighed, idet vestens størrelse kan varieres. Derfor er oppustelige veste også yderst populære. De kan dog ikke anvendes af børn, da de ikke vejer nok til at udløse funktionen ved vandkontakt.

Hvad er reglerne på området?

Har du styr på redningsvestene på båden? Hvis ikke, så er det med at komme i gang med det samme, det er nemlig lovpligtigt at have redningsveste til alle passagerer om bord. Og har du nogle gamle redningsveste liggende, så er det vigtigt at du tjekker dem igennem. Dine veste skal nemlig være CE-godkendte. Godkendelsen sker med udgangspunkt i EN-normer og gælder for fritidssejlere. Redningsvestene klassificeres i fire kategorier alt efter deres opdrift.

Alle redningsveste skal som minimum have klassificeringen 50N, hvilket betyder, at vesten har en opdrift på 5 kg hos voksne på 70 kg. Ud over vestens egen opdrift er der også opdrift i vandet. Alligevel er veste med 50N i den lave ende til voksne, hvorfor denne type redningsvest i udgangspunktet også kun anbefales til anvendelse i kystnære områder.

De fire klassificeringer for redningsveste:

  • 50N: Lovpligtigt minimum for fritidssejlere, dog ikke nok til at holde dig oven vande, hvis du skulle blive bevidstløs.
  • 100N: Mere opdrift end 50N, men ikke garanteret opdrift til voksne. Kan med fordel anvendes af børn eller i kystnære områder.
  • 150N: Et godt valg til de fleste. Her er opdriften for voksne garanteret, med mindre der bæres tungt sejlertøj.
  • 275N: Garanteret opdrift uanset påklædning og farvand.

Redningsveste til børn og dyr

Som allerede nævnt skal der være redningsveste til alle passagerer ombord – det gælder også børn. Børn er for små til at kunne få glæde af oppustelige redningsveste, hvorfor man også typisk anvender specialdesignede redningsveste til børn. I designet lægges der i høj vægt på komforten. Også menneskets bedste firbenede ven skal sikres med en redningsvest. Redningsveste til hunde findes i mange specialtilpassede designs, alt efter hundes størrelse.

Ekstraudstyr til redningsveste

Mange redningsveste har en indbygget sikkerhedssele, ellers er det et godt supplement. Med selen kan du fastgøre dig på båden, og det er vigtigt i hårdt vejr, i mørke og når du sejler i alene. Derudover kan en skridtgjord være en god investering, da den sørger for, at vesten sidder godt. Ønsker du yderligere sikkerhed, kan du investere i fløjte eller lygte til vesten. Alle SOLAS-godkendte redningsveste har dog allerede fløjte og lygte som standard.

Køb redningsveste

Bedøm artiklen
[Total: 3 Gennemsnit: 3.7]