Har du behov for en god marine kikkert, så er der mange ting, du med fordel kan overveje inden dit køb. For hvor meget forstørrelse har du behov for, hvilken objektivdiameter passer bedst til dit behov, og hvilken indflydelse har de forskellige typer coating og prismer på kikkerts funktionalitet? Heldigvis er der hjælp at hente. Vi hjælper dig med at få svar på alle dine spørgsmål om marinekikkerter og præsenterer dig for udvalgte tilbud her på siden.

Styrke, objektivdiameter og exit-pupil

En marinekikkerts styrke og objektivdiameter er to meget vigtige tal at holde øje med, når du er på udkig efter en god og funktionel marinekikkert. Værdierne angives typisk på følgende måde: fx 8×42 eller 12×50. Det forreste tal angiver, hvor mange gange kikkerten forstørrer et givent objekt, mens det bagerste tal er objektivdiameteren angivet i mm.

Når en kikkert forstørrer 8 gange, så vil et objekt på 100 meters afstand kunne ses på 12,5 meter (100/8 = 12,5). Hvis en kikkert forstørrer 12 gange, så vil det samme objekt kunne ses på en afstand på 8,3 meter (100/12 = 8,3) osv.

Objektivdiameteren afgør derimod, hvor meget lys der kommer ind i kikkerten. Og lyset har i høj grad indflydelse på kvaliteten af det forstørrede. I forhold til ovennævnte eksempel så vil objektivdiameteren være hhv. 42 og 50 mm. Objektivdiameteren har indflydelse på kikkerten størrelse og pris. Dvs. jo større tallet er desto større og dyrere er kikkerten også.

En anden vigtig ting at overveje er marinekikkertens exit-pupil. Denne kaldes også for udgangspupil eller udtrækspupil, men alle tre begreber beskriver det samme. Værdien sammenfatter kort sagt styrke og objektivdiameter i ét tal, der beskriver, hvor lysstærk en kikkert er. Exit-pupillens værdi findes ved at dividere objektivdiameteren med styrken.

Dæmringstal og synsfelt

Dæmringstallet beskriver, hvor godt en marinekikkert klarer sig under dårlige lysforhold. Dæmringstallet er tæt koblet med objektivdiameteren, da det er denne, der sørger for, at der kommer tilstrækkeligt med lys ind i kikkerten. Formlen for dæmringstallet er kvadratroden af det forstørrede ganget med objektivdiameteren. Synsfeltet beskriver, hvor stor en cirkel, der kan ses på 1000 meters afstand. Det kunne fx være 128, 130 eller 150 m.

Prismer og linsens coating

Marinekikkerter har enten Bak-4 eller BK7 prismer, som bl.a. har indflydelse på, hvor detaljeret synsfeltet er i kanterne. BK7 er de mest almindelige, men også de billigste prismer. Men er du fritidssejler, der ikke har behov for en ekstremt høj brydningsindeks, så kan du få fremragende marinekikkerter med BK7 prismer. Bak-4 prismer er dyrere, men giver dig også et lysere synsfelt og en højere brydningsindeks.

Også belægningen (coatingen) af marinekikkertens linse har indflydelse på lysstyrken og kvaliteten. “Full multicoating” er den bedste coating. Her er alle luft-til-glas berøringspunkter belagt med flerlags coating, hvilket sikrer meget klare billeder. Den dårligste form for coating hedder bare “coated”, dvs. mindst ét lag coating på én linse.

Forskellige typer marinekikkerter

De ovenstående faktorer har alle indflydelse på kikkertens lysstyrke og på kvaliteten af billederne. Men udover de forskellige parametre, der gør sig gældende for alle marinekikkerter, findes der forskellige typer kikkerter, som du kan læse mere om nedenfor. Under hver type marinekikkert præsenterer vi dig for udvalgte modeller og gode tilbud.

Marinekikkert med kompas

En marine kikkert med indbygget kompas og trådskala er et rigtig godt valg til dig, der har behov for en pålidelig kikkert, der hjælper dig med at navigere sikkert. Kompas og kikkert er kort sagt det vigtigste udstyr overhovedet, når du skal navigere, og her får du begge ting ét sted. På denne måde bliver det lettere at afkode retningen, når du iagttager objekter på stor afstand. På denne måde finder du let den rigtige sejlretning og kommer sikkert frem.

Se udvalgte marinekikkerter med kompas her

Vandkikkert

Vandkikkerter er simple kikkerter, der findes i forskellige størrelser. Vandkikkerter benyttes til at iagttage dyr og planter i vandet, og de kan også være rigtig sjov at lege med, når der er børn på båden, eller når I er på stranden og iagttager ting i vandkanten. Vandkikkerter er generelt meget billige, men de bliver dyrere, jo større og mere avancerede de er.

Se udvalgte vandkikkerter her

Vandtæt kikkert

Ønsker du en marinekikkert, som du kan stole 100% på, så er det vigtigt, at den er vandtæt og dugfri. Det er de allerfleste marinekikkerter. Vandtætte marinekikkerter er normalt fyldt med nitrogen, som gør dem til et yderst pålideligt valg i maritime miljøer.

Se udvalgte vandtætte kikkerter her

Sørøver kikkert

En sørøverkikkert er perfekt til at involvere børnene på båden, men sørøverkikkerter er ikke kun til lej. De har faktisk en ganske god evne til at forstørre og gøre objekter på horisonten synlige og definerede. Sørøverkikkerter fås i både plastik og traditionelle materialer som messing, der giver kikkerten et look, som var den taget direkte ud af en film om Columbus.

Se udvalgte sørøverkikkerter her

Bedøm artiklen
[Total: 1 Gennemsnit: 5]