Ejer du en sejl- eller motorbåd, eller overvejer du at anskaffe dig en, så er det vigtigt at sætte dig ind i reglerne omkring bådforsikring. En bådforsikring kan bestå af forskellige dele–en ansvars- og en kaskoforsikring samt eventuelle tillægsforsikringer–og dækker i tilfælde af, at uheldet skulle være ude. Hvordan du er dækket afhænger af, hvilke forsikringer du har valgt.

Ikke altid lovpligtigt, men altid en god ide

I Danmark er det som udgangspunkt ikke lovpligtigt at have en bådforsikring for sejlbåde, men det er en rigtig god ide som minimum at have en ansvarsforsikring til båden. Og til dyrere sejlbåde vil man stort set altid også vælge en kaskoforsikring samt eventuelt en ulykkesforsikring. Har du imidlertid en speedbåd på under 15 meter, en vandscooter eller lignende motorkøretøj, så skal du siden 15. maj 2018 altid have en ansvarsforsikring.

Føreren af båden skal kunne fremvise dokumentet under sejlads.

Hvad dækker en ansvarsforsikring?

En ansvarsforsikring er den billigste forsikring, men det er også den forsikring, der dækker mindst. Forsikringen dækker, hvis du efter Sølovens regler er ansvarlig for en skade forvoldt på en anden båd og/eller dens besætning. Forsikringen dækker ikke ting, der befinder sig på din båd, heller ikke ting, der tilhører andre end dig selv. Og den dækker heller ikke skader på dig selv. Ydermere dækker den ikke, hvis du som bådens fører er påvirket af alkohol.

Også til søs gælder således det gamle mantra: Don’t drink and drive, eller dvs. sail.

Hvad dækker en kaskoforsikring?

Med en kaskoforsikring er du helt anderledes stillet i tilfælde af uheld, men også i tilfælde af fx brand eller tyveri. Forsikringen dækker bådens skrog, mast, motor, inventar osv. inklusive alt det almindelige udstyr, der hører til båden. Når du tegner en kaskoforsikring, fastsættes bådens værdi inkl. udstyr. Og det er den fastsatte forsikringssum, der tages udgangspunkt i, når du skal have erstatning for en skade. Sikr dig derfor, at summen er tilsvarende.

En kaskoforsikring indeholder normalt også en retshjælpsforsikring, som dækker, hvis du som følge af et uheld skal ud i en privat retssag. Du skal henvende dig til en advokat for at gøre brug af retshjælpsforsikringen, og både maksimumsdækning og selvrisiko vil variere fra det ene forsikringsselskab til det andet. Så tjek dækningen, inden du træffer dit valg.

Indhent tilbud på ansvars- og kaskoforsikring til din båd

Det er altid en god ide at indhente flere tilbud, når du skal indkøbe forsikring, også bådforsikring. Nedenfor finder du en liste med nogle af de mest brugte forsikringsselskaber:

 

Husk i øvrigt…

Vær iøvrigt opmærksom på, at din bådforsikring i udgangspunktet kun dækker fra 01. april og til og med 15. november. I vinterhalvåret er din båd dækket på land. Du kan dog udvide forsikringen, hvis du sejler i vinterhalvåret. Ved skader i havn i vinterhalvåret er dækningen afhængig af havnens status. Du kan ydermere udvide din ansvars- eller kaskoforsikring med en ulykkesforsikring til båden, der kan dække op til 6 personer inkl. forsikringstageren.

En ulykkesforsikring er også en rigtig god ide, hvis du sejler meget i udlandet, da det her kan være svært at gøre andres ansvar gældende. Så det er klart en overvejelse værd. Sejler du i udlandet skal du ligeledes forhøre dig ved dit forsikringsselskab angående forsikringens sejlområde. En dansk bådforsikring dækker nemlig typisk kun nordiske og tyske farvande.

Bedøm artiklen
[Total: 3 Gennemsnit: 5]