Det er vigtigt at kunne tilkalde hjælp, hvis der opstår en nødsituation ombord, mens du er ude på vandet. Det kan du med en VHF-radio. Det kan imidlertid være strafbart at benytte VHF-radioen uden den rette tilladelse. Det er derfor vigtigt, at du har certificeringen i orden, inden du tager på eventyr ude på vandet – både for din egen og andres sikkerhed og ift. gældende lovkrav. Her på siden kan du læse alt om SRC-certificering og om brug af VHF.

Regler for brug af VHF

VHF-radio må kun benyttes med SRC-certifikat (Short Range Certificate). Certifikatet gør det lovligt at betjene både VHF-telefoni, VHF-telefoni med DSC, EPIRB og SART. Men har du et tidligere begrænset certifikat, må du godt benytte det til VHF-radio uden DSC. Derudover skal du have et kanalbevis til din båd. Du må i øvrigt godt have VHF installeret på din båd, for eksempel hvis du har købt en brugt båd, men du må altså ikke benytte VHF uden bevis.

Prøven

Tidligere blev certifikatet kaldt for VHF-certifikat, men SRC-certifikat er altså det nye navn. Du kan dog med fordel søge på begge dele, hvis du er på udkig efter et kursus i nærheden af dig. Selve prøven aflægges hos Søfartsstyrelsen, og du skal være fyldt 16 år for at gå op. Prisen for kurset er ca. 1500 kr. Dertil kommer et prøvegebyr på 514 kr. hos Søfartsstyrelsen.

Find kurset og tag et SRC-certifikat i nærheden af dig her.

Brug ikke mobilen til nødkald på vandet

VHF-radio er velegnet til at sende nødsignaler og kommunikere med hjælp på land, hvis du kommer i en nødsituation. I mange tilfælde kan du selvfølgelig noget tilsvarende med din mobiltelefon, men i en nødsituation hvor tingene går hurtigt, har denne sine begrænsninger.

Derfor skal du have VHF:

  • Mobiltelefonen har ingen nødknap.
  • Mobilen giver ikke fortrinsret ved nødkald.
  • Der er ingen automatisk identifikation med positionsangivelse.
  • Der sendes ikke automatisk nødkald til andre skibe.
  • Du kommer ikke automatisk i kontakt med en maritim redningscentral.
  • Og så er der ikke altid god dækning på vandet.

Søfartsstyrelsen anbefaler derfor altid brug af VHF frem for mobiltelefon.

 

 

Bedøm artiklen
[Total: 1 Gennemsnit: 5]