Alt du skal vide om elektriske påhængsmotorer

Har du en gummibåd, en jolle eller en sejlbåd, og er du på udkig efter en vedligeholdelsesfri, støjfri og praktisk motor, så kan du med fordel overveje at investere i en elmotor til din båd. Men hvilken elmotor skal du vælge, hvad har du behov for af tilbehør, og hvorfor er en elektrisk påhængsmotor i mange tilfælde at foretrække i forhold til en benzinmotor? Få svar på alle dine spørgsmål om elektriske påhængsmotorer og tilbehør her på siden.

Find et stort udvalg af elmotorer til både her

Derfor skal du vælge en elmotor til din båd

At tænke i miljøhensyn og co2-aftryk er i den grad oppe i tiden, og det med god grund. For ønsker vi også i fremtiden at kunne nyde hav og natur, så er det med at passe på den, mens vi kan. Miljøperspektivet er imidlertid langtfra den eneste gode grund til at vælge en elektrisk påhængsmotor. Motoren er også behagelig at sejle med, da den praktisk talt er lydløs, og det er en fordel, både når du skal ud at fiske, og når du vil slappe af ude på vandet.

En elektrisk påhængsmotor giver kort sagt et super komfortabelt sejlads. Samtidig kræver elektriske motorer langt mindre vedligeholdelse end benzinmotorer. En yderligere fordel er således, at de er billige i både anskaffelse og i vedligeholdelse. Af samme grund vælger mange fritidssejlere også at investere i en elmotor som reserve- eller nødmotor til båden.

Elektriske påhængsmotorer i forskellige prisklasser

Der findes i dag et stort udvalg af elektriske påhængsmotorer, og der kommer stadig flere gode modeller til. Priserne på de mindste elektriske påhængsmotorer starter fra omkring de 1-2000 kr. og opefter, mens topmodellerne ligger på omkring de 20-30.000 kr.

Vælg den rigtige elmotor til netop dit behov

Med det store udvalg af elektriske påhængsmotorer er det vigtigt, at du overvejer dit motor-behov, inden du køber. Der er nemlig stor forskel på, om du ønsker at tøffe rundt i havnen i en gummibåd, eller om du skal på en sejlads gennem bølger og vind. Du skal ligeledes overveje, hvor meget vægt elmotoren skal kunne trække. Hvor mange mennesker er I typisk i båden, hvad er bådens vægt uden passagerer osv.? Skal du eksempelvis ud med en lille jolle, så er en motor på 55lbs eller deromkring oplagt. I små gummibåde kan du klare dig med mindre, mens en lidt større motor vil være oplagt til en lille kabinebåd eller lign.

Batterier, batteribokse og andet tilbehør

Ud over selve motoren har du behov for mindst ét batteri samt eventuelt en batteriboks. Typisk vil et 100 AH batteri kunne holde til roligt sejlads i 6-8 timer – mindre, hvis motoren skal arbejde hårdt. Du kan derfor med fordel overveje at investere i to batterier. Så kan du have ro i sindet og sejle længere, hvis du ønsker det. Mange fritidssejlere vælger også at investere i en batteriboks samt en motorlås, hvis motoren skal være fast på båden.

Med en batteriboks beskytter du dit batteri bedst muligt mod vind og vejr. Den gør det derudover lettere at tilslutte motoren uden brug af værktøj. Samtidig giver mange batteribokse dig mulighed for at tilslutte ekstraudstyr som ekkolod eller telefonoplader, hvilket er yderst praktisk.

Bedøm artiklen
[Total: 1 Gennemsnit: 5]